Bliv aldrig bange for bevægelse
Uanset om man træner meget eller træner lidt, vil langt de fleste på et tidspunkt opleve ubehag eller smerter når de bevæger sig.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt eller at man har gjort noget forkert.
Smerter er interessante fordi de ikke kun siger noget om en potentiel skade, men også fordi de hænger sammen med nervesystemet. Har man gået med smerter i lang tid kan nervesystemet begynde at sende faresignaler tidligere end det er nødvendigt og det ender ofte i, at man helt stopper med at bruge den del af kroppen, der gør ondt.
Vi er alle forskellige og har forskellige smertetærskler, men jeg vil gerne dele hvordan jeg håndterer smerter, når de er opstået ved mig, samt hvordan jeg er blevet smertefri igen. For den bedste behandling vil altid være bevægelse (altså med mindre du har brækket noget, så skal du ikke bevæge dig).
Generelt forsøger jeg altid at møde min smerte med nysgerrighed. Først tænker jeg over, om jeg har lavet noget med en større intensitet end tidligere for at finde ud af, om det blot er ømhed. Hvis smerten bliver ved over nogle dage, vil jeg begynde at teste mig selv. Det vil sige finde ud af hvilke bevægelser, der trigger smerten og om jeg med eventuelle små ændringer kan gøre smerten mindre. Det kunne f.eks. være at placere mine hænder i en anden vinkel, hvis det gør ondt at lave armbøjninger.
Og i alt denne testning har jeg en rød-gul-grøn skala i mit hoved, hvor jeg evaluerer hvor ondt det gør.
Lad os se på nogle konkrete eksempler.
1) Skuldersmerter
Jeg oplevede smerter forrest i højre skulder og det gjorde særligt ondt i øvelser som armbøjninger, bænkpres og dips. Dette var første gang jeg havde reelle smerter og ikke havde den viden om smerter, som jeg har i dag, så jeg tog til lægen og blev henvist til en fysioterapeut. Faktisk blev jeg også henvist til en specialelæge, men der var jo sindssyg lang ventetid. Jeg fik nogle øvelser af fysioterapeuten, men jeg oplevede ikke en vild forbedring og pludselig var den lange ventetid til speciallægen faktisk gået. Speciallægen undersøgte min skulder og sendte mig videre til en MR-scanning fordi han kunne se noget væske på en ultralydsscanning. Men MR-scanningen viste ingenting. Herfra tog jeg kontakt til Smertefri Bevægelse, som har lært mig det jeg ved om smerter i dag.
Det første fysioterapeuten spurgte om var hvilke øvelser, der gjorde ondt. Da jeg havde fortalt det var hans svar: “Okay, det er dem vi skal lave”. Så hele den første session gik med at finde varianter af øvelserne, hvor smerterne var mere i gul end i rød. Ud fra det lavede vi nærmest i fællesskab et program, jeg skulle køre 2-3 gange i ugen. Sideløbende havde de et online-univers med en masse videoer og viden om smerter. Og det var her jeg for alvor indså hvor stor en rolle nervesystemet spiller. Det er jo nervesystemet, der udsender smerten så at sige. Så det blev ikke kun en genoptræning af skulderen, men også en genoptræning af nervesystemet fordi jeg havde haft smerterne så længe. Efter et par måneder med dette ændrede fokus var mine skuldersmerter væk.
2) Håndledssmerter
I modsætning til skulderen, så var der reelt noget galt med mit venstre håndled, som meget tydeligt var fyldt med væske og jeg kunne på et tidspunkt slet ikke bøje det. Det var en overbelastning og det skulle have tid og ro. Men ro var ikke 100% pause fra at bevæge håndleddet. Det handlede om at belaste håndleddet, men ikke fortsætte overbelastningen. I flere måneder sad jeg med små håndvægte og vippede mine håndled frem og tilbage og som tiden gik udfordrede jeg det mere og mere. Jeg kombinerede det med lidt akupunktur for at få løsnet op i underarmsmuskulaturen. Jeg oplevede dog også, at det blussede op igen, hvilket betød, at jeg lige måtte tage 2 skridt tilbage. Men fra forløbet med Smertefri Bevægelse vidste jeg, at det var helt naturligt, at smerter kunne blusse op igen uden det betød, at man havde gjort noget forkert.
Overbelastningen var bl.a. kommet fra meget håndstandstræning og jeg var meget frustreret over ikke at kunne træne det. På et tidspunkt kunne jeg dog have mine hænder på paralletter og jeg kunne så småt begynde min håndstandstræning igen. Jeg fortsatte mine håndledsvip i lang tid også efter jeg var begyndt at stå på hænder igen.
I dag skal jeg stadig sørge for at varme mine håndled godt op, men det kan lige så vel være alderen, der trykker 😉
3) Lændesmerter
Ondt i ryggen er nok det jeg hører allermest fra folk, der har smerter. Ryggen er stor og man kan have smerter mange steder. Selv har jeg oplevet smerter i højre side af lænden. Det var en spøjs smerte fordi jeg ikke følte, at noget var i stykker eller at jeg havde overbelastet noget. Det føltes bare utrolig stramt og engang i mellem kunne jeg få nogle jag særligt i øvelser som dødløft og squat, alt hvor hoften skulle bøje.
Fordi det føltes stramt tænkte jeg, at det kunne strækkes ud og smidiggøres. Så jeg begyndte at strække ud og det hjalp. Men lige så snart jeg stod ved en vægtstang igen, så var de tilbage. Det var ret frustrerende.
I samme periode havde jeg booket en tid hos en dygtig osteopat for at få et gennemtjek af min krop. Jeg nævnte for ham, at jeg engang i mellem oplevede disse smerter, men at jeg også kunne få dem til at forsvinde igen. Han undersøgte hele min krop og konkluderede at jeg havde et lidt roteret bækken, at min venstre hoftebøjer var væsentlig strammere end den højre og at det var derfor jeg oplevede smerter i højre siden af lænden. Så når jeg strak hele området omkring hoftebøjere og baller ud, var det ikke så underligt, at det blev bedre, så det skulle jeg blive ved med.
Det gjorde jeg så og det blev bedre og bedre, men jeg oplevede ligesom med håndleddet også at det blussede op igen, endda i en uge, hvor jeg ikke lavede tunge dødløft eller squats. Det gjorde jeg ikke fordi jeg skulle til en konkurrence i den weekend, så jeg ville spare lidt på kræfterne. Jeg var ret presset over, at der var så meget ubehag i min lænd op til konkurrencen. Men guess what? Efter konkurrencen var de væk.
Så dette er endnu et eksempel på, at ja, der kan fysisk godt være noget, der forårsager en smerte, men opmærksomheden på dem og/eller frygten for dem kan trigge nervesystemet til at udsende præcis de samme faresignaler.
Fælles for mine erfaringer er at bevægelse var behandling. Men jeg måtte tænke over, hvordan jeg bevægede mig. Bevægelsen var ikke kun vigtig for den fysiske “genoptræning”, men lige så meget for den mentale genoptræning af nervesystemet. Hvis man fuldstændig stopper med at bevæge en skulder, så sender man også et signal til sit nervesystem om at det er farligt at bevæge den skulder. Når vi i stedet bevæger den, men gør det med mindre belastning eller måske med et mindre bevægudslag, så fortæller vi nervesystemet, at det ikke er farligt, at bevæge skulderen.
Bliv aldrig bange for bevægelse!