Eftermiddagsholdet

Funktionel træning for alle

På Eftermiddagsholdet laver vi funktionel træning, som alle kan være med til.

Herunder kan du læse lidt om hvad funktionel træning er og hvordan træningerne er bygget op. 

Næste forløb starter 5. maj 2026 kl. 16.00. 

Book din plads her

 

Hvad er funktionel træning?

Funktionel træning defineres i sin generelle form som en træningsform, der har til formål at forbedre kroppens evne til at udføre dagligdagsbevægelser og aktiviteter. Det betyder at vi ofte laver øvelser, der aktiverer flere led og muskelgrupper samtidigt, hvilket også er med at styrke kroppens stabilitet, balance, koordination og mobilitet.

Træningsformen er derfor utrolig alsidig også selvom man skulle have sig en skavank eller to.

Fordi øvelserne ofte involverer flere led, bliver træningen hurtig en sjov træningsform, fordi det åbner op for mange forskellige øvelser.

 

Træningernes opbygning

Ingen træninger vil være ens, men opbygningen vil være den samme. Vi begynder altid med en opvarmning, så der kommer lidt varme i kroppen og muskler og led bliver klar til at arbejde.

Herefter følger en styrke-del, hvor vi typisk arbejder med 3-4 styrkeøvelser. Her er fokus på at udføre øvelserne korrekt og arbejde med vægte og belastninger, der udfordrer musklerne nok til at du efter de 8 uger føler dig stærkere end før.

Efter styrke-delen slutter vi af med en WOD, som står får Workout Of the Day. Her kommer pulsen lidt højere op, så du også får trænet dit kredsløb.

I opvarmningen og den afsluttende workout vil det nogle gange være tilfældet, at man skal arbejde sammen i hold af 2-3 personer, men det vil ikke være hver gang.

 

Udstyr

I alle dele af træningen vil du kunne møde en masse forskelligt udstyr. Vi vil bruge udstyr som

kettlebells, håndvægte, wall balls (medicinbolde), D-balls (slambolde), kasser, vægtstænger, romaskiner, skimaskiner, echo bikes, bikes, reb og elastikker. Men når det er sagt, så vil du også møde øvelser, hvor du blot skal bruge din egen kropsvægt. 

 

Hvor og hvornår?

Alle træninger foregår i CrossFit Lageret Ringkøbing, Birkmosevej 20N, 6950 Ringkøbing.

Alle forløb består af 16 træninger med 2 træninger i ugen – tirsdag og torsdag kl. 16.00-17.00.
Det er nu også muligt at købe et forløb med 1 træning ugen. Send blot en mail til info@dorteplauborg.dk efter tilmelding, at du ønsker det. 

Der vil ikke være træning på helligdage. I uger med helligdage vil tirsdagstræningen være gratis. 

Særligt for dette forløb: 2 gratis træninger (12/5+16/6) og ferie fra 18.-28. juni. Jeg vil lave og udsende programmer, som kan bruges i ferieperioden. 

 

Pris: 1596,- hvis du er 29 år eller derunder
(Efterfølgende 10% fortsætterrabat)

Pris: 1995,- inkl. moms hvis du er 30 år eller derover
(Efterfølgende 10% fortsætterrabat)

 

Forløb med 1 træning i ugen

Pris: 996,- hvis du er 29 år eller derunder
(Efterfølgende 10% fortsætterrabat)

Pris: 1245,- inkl. moms hvis du er 30 år eller derover
(Efterfølgende 10% fortsætterrabat)

Hvad siger andre?

Kontakt mig

Finder du ikke nok informationer her på min hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Send en sms på +45 21 74 74 94 eller send en mail til info@dorteplauborg.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.