Holdtræning

Holdtræning for alle behov og niveauer

Eftermiddagsholdet

Eftermiddagsholdet er effektiv funktionel træning, der kombinerer styrke- og konditionstræning for hele kroppen. Der er plads til alle og alle niveauer uanset tidligere træningserfaring.

Træningerne vil være bygget op med en opvarmning, en styrkedel og til sidst en workout. 
Du vil møde redskaber som f.eks. håndvægte, kettlebells, medicin- og slambolde, kasser og konditionsmaskiner. Alle øvelser kan skaleres og tilpasses dit niveau.

Holdet kører i 8 uger ad gangen med 2 træninger i ugen, tirsdag og torsdag kl. 16.00-17.00.

Næste forløb starter op d. 14. oktober 2025 kl. 16.00. 
Da det ligger i efterårsferien, er træningerne i uge 42 gratis og tæller ikke med i de 8 uger. 

Læs mere om Eftermiddagsholdet her


Pris: 1595,-

(Efterfølgende fortsætterrabat på 10%)

SeniorFit

SeniorFit er holdet for dig, der er 60+ og som gerne vil holde sig stærk og frisk i mange år endnu. Uanset skavanker kan alle seniorer være med på dette hold, som også rummer et skønt fællesskab med plads til gode snakke.

Holdet kører i 8 uger ad gangen med 2 træninger i ugen, tirsdag og torsdag kl. 10.00-11.00

Næste forløb starter op d. 25. september 2025 kl. 10.00. 

Læs mere om SeniorFit her


Pris: 1595,-

(Efterfølgende fortsætterrabat på 10%)

STÆRK

STÆRK er holdet med fokus på styrketræning. 

På dette hold møder du ingen pinefulde workouts, men i stedet styrkeøvelser for hele kroppen. Holdet er for alle uanset tidligere erfaring med styrketræning.

Du vil møde øvelser både med vægtstænger, håndvægte og kabler ligesom teknikken altid vil blive gennemgået grundigt, så du træner så effektivt og sikkert som muligt. 

Holdet kører i 8 uger ad gangen med 1 træning i ugen, torsdag kl. 18.00-19.00.

Næste forløb starter op d. 16. oktober 2025 kl. 18.00. 
Da det ligger i efterårsferien, er træningen i uge 42 gratis og tæller ikke med i de 8 uger. 

Læs mere om STÆRK her


Pris: 995,-

(Efterfølgende fortsætterrabat på 10%)

STÆRK og Eftermiddagsholdet 

Ønsker du at kombinere den funktionelle træning og den rene styrketræning, så er det muligt at kombinere tirsdagstræningen på Eftermiddagsholdet med STÆRK. 

Næste forløb starter op d. 14. oktober 2025 kl. 16.00.
Da det ligger i efterårsferien, er træningerne i uge 42 gratis og tæller ikke med i de 8 uger. 
 

Pris: 1595,- 
(Efterfølgende fortsætterrabat på 10%)

Er du i tvivl? Køb en prøvetræning!

Det er muligt at købe en prøvetræning for 100 kr. Ønsker du efterfølgende at deltage på holdet betales der kun for forløbet. 
Kontakt mig på info@dorteplauborg.dk hvis du ønsker at købe en prøvetræning. 

 

 

Firmatræning

Ønsker du at implementere mere aktivitet med kollegerne, så tilbyder jeg også firmatræning. Som udgangspunkt vil træningerne foregå i CrossFit Lageret. Kontakt mig for mere info, da disse forløb kan variere meget.

Kontakt mig

Finder du ikke nok informationer her på min hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Send en sms på +45 21 74 74 94 eller send en mail til info@dorteplauborg.dk. Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.